Pasquallys Journey af Sissy Moss

Hej mit navn er Pasqually. Jeg er en 10 års gamle £ 5 Chihuahua, der bor hos min mor i vores 1 værelses lejlighed. Hun kan lide at fortælle folk, at hun har mig forkælet, men jeg bare lade hende tror, ​​hun gør. Jeg ved, det gør hende glad for at tænke så. Så det generer mig ikke, jeg tror faktisk dens kinda funny. Der er tidspunkter, jeg ved, at hun ikke føler sig meget god & der virkelig generer mig. Så jeg forsøger at bo så tæt på hende som kan. Hun ved ikke, dette, men når hun er i bad, vil jeg gå sidde foran bruseren & vente indtil hun vender vandet ud så jeg kører, så hun vil ikke se mig. Hehehehe. Men mens jeg sidder der foran det jeg vil holde mit hoved i & kontrollere på hende til at sørge for, at hun er OK, men hun ved det ikke. Så skal du ikke nogen fortælle hende. Mor købte mig den fedeste blankie enhver Chihuahua nogensinde ville ønsker. Det er en blød, fuzzy & varmeste ting du nogensinde kunne ønsker at dække med. Alle ved, at chihuahuas er altid koldt, så det er så rart at være i stand til at komme på sofaen & dække op med det. Selvom mor er ikke en fodbold fan, men for en hanhund født & opvokset her i Texas for at have en Dallas Cowboy Blankie bare passer til en tee. Gætte dens en fyr ting her i Texas alligevel. Den eneste gang vi har et problem er, når hun får min onkel Bubba over for at prøve & klippe mine tånegle. Beklager, men det er én ting, jeg don 'ud. Hun kan ikke holde mig at gøre dem selv årsag vi slås om det. Så hun vil gøre, at frygtede opkald til Onkel Bubba & Jeg løber skjule. Hun vil bruge noget hun kan lokke mig ud af skjul, men det virker ikke for godt. Sidste gang hun snød mig ved at sende ham en sms, så jeg ikke ville høre dem tale. Det var ikke fair ved ikke, hvem opfundet tekstbeskeder, men hvis jeg gjorde jeg ville bide hans ankler gode. Sommetider mor vil babysitte for min fætter to små piger. De bærer hende ud nogle gange, men for mig er de en omvandrende cafe. De altid er faldende mad, krummer du navngive det. Jeg bare følge dem rundt oprydning gulvet. Mor er altid fortæller dem ikke at være fodre mig, men de er ikke at fodre mig, at de bare forlader stier for mig at følge dem. Én gang jeg gjorde virkelig rodet op årsag en af ​​pigerne faldt hendes tyggegummi & Jeg løb op & greb det tænker det var slik. Godt naturligvis jeg fik tyggegummi over mig at forsøge at få det ud af mine tænder, dreng var mor vred på mig. Hun skrubbede & skrubbes for at få det ud & Jeg vidste, jeg havde bedre ikke en lyd årsag hun var så gal på mig.